Bæredygtighed


Bæredygtighed er omdrejningspunktet hos Grønne Garner.
Vi sikrer os, at alle produkter her på shoppen er produceret under ordentlige forhold samt at der er taget størst muligt hensyn til mennesker, dyr og miljø. Derfor er de produkter vi sælger i vid udstrækning certificeret bæredygtige, hvor det er muligt. Certificeringen er nemlig din og vores eneste garanti for, at produktet rent faktisk lever op til hvad det lover.
Certifikater
GOTS: Er en mærkningsordning for tekstiler. Langt det meste af garnet her på siden er GOTS-certificeret. GOTS er en standard der dækker hele produktionskæden fra dyrkning af fiberen til det færdige produkt. Produkter der er GOTS certificerede, lever op til alle FNs 17 mål for bæredygtighed og er desuden økologiske, Fair Trade samt testet fri for sundhedsskadelige tilsætningsstoffer. Du kan læse mere om GOTS her: Link
OEKO-TEX: Er en mærkningsordning til tekstiler, tilbehør og lædervarer. Mærket bæres af produkter, der er testet fri for sundhedsskadelige stoffer.
FSC: er en mærkningsordning, der sikrer bæredygtig produktion af papir og trævarer.
Recycled
Vi elsker genbrug og har et stort udvalg af garn fra genbrugsfibre. Desværre eksisterer der ikke nogen global mærkningsordning for genbrugsfibre til tekstilproduktion. Vores garn af genbrugsfibre er enten produceret i EU under gældende europæisk lovgivning for miljø, kemi og arbejdsforhold eller mærket med OEKO-TEX, når det er produceret udenfor EU. Produkter af genbrugsfibre kan desværre ikke GOTS-certificeres.
Zero-Waste
Vi støtter zero-waste tankegangen. Mange af vores produkter er lavet af spild fra tekstilindustrien, overskudsmateriale, genindvundne fibre fra kasseret tøj eller produkter og materialer, der af en eller anden grund er kasseret.
Vi samarbejder med og støtter dygtige producenter og små firmaer, som kan lave disse materialer om til kvalitetsgarn og strikketilbehør. Vi bestræber os på, at alt der sælges her på shoppen, kan indgå i et genbrugskredsløb.
Indpakning
Vi arbejder kontinuerligt på at minimere vores emballageforbrug uden at gå på kompromis med kvaliteten, så din pakke kommer frem i god stand. Vi bruger kun plastindpakning hvor det er allerhøjest nødvendigt - og normali ikke til almindelige forsendelser. Vores emballage består af et mix af genbrugsmaterialer samt nye råvarer som er FSC mærket. Vi støtter "Miljøvenlig Pakning". Du kan læse mere om vores emballage her: Link