Preseli

  • 99,00 DKK

Kun 9 tilbage!

Dejlig, blødt, økologisk uldgarn fra Wales

Preseli er et vidunderlig blødt uldgarn af meget fine fibre. Basen i garnet består af 75% sjælden Polwarth uld, som har en fibertykkelse på kun 19 mikron. Den bløde lyse Polwarth uld bliver blandet før spinding med mørkere Romney og Hebridean uld, som giver struktur og en smuk melering til garnet. Farven Rigging består af 100% Polwarth.

Preseli er et 4-trådet kamgarn, hvilket giver et rigtig fint maskebillede og gør det velegnet til strukturstrik (strik med et mønsterbillede af ret og vrang masker, som fx Sunday Tee af PetiteKnit).

Ulden til Preseli er renset, spundet og farvet i West Yorkshire. Garnet er vundet og pakket hos Garthenor i Wales.

Preseli er produceret af walisiske Garthenor Organic, som er et lille familieejet firma. Alt garn fra Garthenor Organic kommer i små mængder, da ulden stammer fra mindre fårehold, som kun bliver klippet 1-2 gange årligt. Polwarth, som er brugt i garnet her, produceres kun i en meget begrænset mængde på ca 500-1000 kg årligt - i hele verden. Hvis du vil ha pindene i det her garn inden for nærmeste fremtid, skal du altså ikke vente for længe.

Garthenor Organic er pionerer inden for økologisk og GOTS certificeret garn. Garthenor Organic har produceret certificeret økologisk garn siden 2003 og var de første nogensinde til at producere GOTS certificeret uldgarn. De arbejder med traditionelle og sjældne britiske fåreracer ud fra filosofien "Kind to Animals, People and Planet". Garthenor Organic tænker bæredygtighed ind i alt hvad de gør.

Garnet er klimapositivt, da Garthenor Organic planter ét træ for hvert fed garn de producerer. Banderolen er lavet af genbrugspapir og påtrykt med plantefarve.

 

Detaljer: 100% GOTS og Organic Soil Association certificeret økologisk uld. En blanding af Polswarth (fra Falklandsøerne), Romney (fra England) og Hebridean (fra Skotland og Wales).

Produktnavn: Preseli

Producent: Garthenor

Løbelængde: 200 m / 50 g

Vægt: Kommer i fed á knap 50 g (1,76 ounces)

Vejledende pindestørrelse: 2,5 - 3,5 mm

Vejledende strikkefasthed: ca 28 m = 10 cm

Vaskeinstrukser: Håndvask anbefales


Har du set: