Siggis Slipover af Lene Holme Samsøe goes Eco


Lene Holme Samsøe Siggis Slipover strikket i Semila Melange GOTS certificeret økologisk garn
Jeg elsker når børnestrik har spræl! Børn skal ha' tøj på de bliver glade af og som passer til deres livlige humør. Og heldigvis behøver man ikke gå på kompromis med farverne, bare fordi det er GOTS certificeret økologisk garn.
Jeg elsker at finde smukke opskrifter, der passer til det garn, som er bedst for de små og jeg elsker at se de små beklædningsstykker vokse frem mellem hænderne.
Lene Holme Samsøe Siggis Slipover strikket i Semila Melange GOTS certificeret økologisk garn
Jeg er kæmpe fan af Lene Holme Samsøe. Hendes opskrifter er så gennemarbejdede, pasformen skuffer aldrig og så kan hun lave designs der behager øjet, hvor alle detaljer er i balance.
Vores børn har haft virkeligt meget strik efter Lene Holme Samsøes baby- og børnestrik hæfter (du finder dem her: Link), med det er faktisk først nu, jeg selv har strikket Siggis Slipover fra hæftet "Børnestrik på pind 3,5 - 4 mm - Hæfte 1".
 
Lene Holme Samsøe Siggis Slipover strikket i Semila Melange GOTS certificeret økologisk garn

Jeg har strikket Siggis Slipover i Semilla Melange, som er et GOTS certificeret økologisk kartegarn i 100% uld. Du finder Semilla Melange her: Link
Semilla Melange har en lang løbelængde ifht. vægten, så jeg har faktisk kun brugt 2 nøgler bundfarve, selvom opskriften siger 3 nøgler i str. 4 år.
Lene Holme Samsøe Siggis Slipover strikket i Semila Melange GOTS certificeret økologisk garn
Jeg har ikke lavet én eneste ændring i opskriften undervejs. Alt i opskriften var gennemarbejdet til mindste detalje og jeg var ikke i tvivl om instruktionerne, så det var ikke nødvendigt. Det to-farvede mønster er ukompliceret og skabes vha ret og vrangmasker samt masker der tages løst af. Man strikker hele vesten med kun én farve ad gangen. Det er et hurtigt og sjovt strikkeprojekt, der nærmest strikker sig selv.
Jeg tror Siggis Slipover vil være super smuk i ensfarvet glatstrik også, så jeg kunne ikke lade være med at lave en strikkeprøve i glatstrik, for at få en ide om hvordan det vil se ud. Opskriften vil kunne fungere som en super fin basis slipover/vest, hvis det er sådan én man leder efter.
Lene Holme Samsøe Siggis Slipover strikket i Semila Melange GOTS certificeret økologisk garn
Vesten er strikket i for- og bagstykke, så der er en søm som skal syes efterfølgende. Jeg synes det bliver pænest når man syr fra retsiden med madrassting, én maske ad gangen. Hvis du ikke er skarp på hvordan man gør, er der en fin instruktionsvideo af Kimmie Munkholm her: Link
Semilla Melange findes lige nu i 13 smukke let melerede farver. Du finder det her: Link og opskriften på Siggis Slipover fra Lene Holme Samsøe finder du i hæftet "Børnestrik på pind 3,5 - 4 mm - Hæfte 1" som er her: Link
Lene Holme Samsøe Siggis Slipover strikket i Semila Melange GOTS certificeret økologisk garn

Indsend en kommentar


Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort