GOTS vs. Økologisk garn


 Har du nogensinde tænkt over, hvad der gemmer sig bag beskrivelsen "økologisk garn"?

Det lyder jo godt med økologi, og jeg vil også vælge det, frem for garn der ikke er økologisk. Men det er meget svært, at vide hvad man egentligt får, når man køber økologisk garn.

Noget økologisk garn er produceret af økologisk uld eller bomuld, men ikke med miljøvenlige farver. Noget garn kan også være produceret under dårlige arbejdsforhold selvom det er økologisk. Man kan heller ikke vide om det økologiske garn efterfølgende er imprægneret med potentielt sundhedsskadelige kemikalier. Der er nemlig ingen regler for hvad man må kalde "økologisk garn".

Da betegnelsen "økologisk" ikke er beskyttet, kan producenter i vidt omfang benytte betegnelsen på deres produkter, selv hvis produktet slet ikke er økologisk! Mange garnproducenter lover, at de har certifikater på den økologiske oprindelse af deres produkter, og det har de sikkert også. Men som garnforhandler er det meget svært, ofte umuligt, at få lov at se disse certifikater. Og hvis man får lov at se dem, må de ikke deles med kunderne. Derfor bliver betegnelsen "økologisk garn" ofte en tillidssag mellem producent, garnbutik og kunde, hvor de to sidstnævnte er hensat til at stole på producentens ord for at garnet virkeligt er økologisk hele vejen igennem.

Hvis man vil være helt sikker på at få et garn, som rent faktisk er økologisk og miljøvenligt i alle aspekter, fra fiber til farvning og som er produceret under ordentlige forhold, både for dyr, miljø og mennesker, skal man i stedet kigge efter det lille grønne GOTS mærke. GOTS-mærket kan man sammenligne med det røde Ø-mærke, som vi danskere kender fra økologisk mad. GOTS certificeringen sætter nemlig en lang række strenge krav til miljø, dyrevelfærd, arbejdsforhold og sundhedsskadelige stoffer.

Hos Grønne Garner finder du et bredt udvalg af GOTS certificeret garn, kig f.eks. med her: Link


Indsend en kommentar


Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort