Bæredygtige Strikkevaner

Offentliggjort af Kirstine Hansen den

strikkeprøver i GOTS certificeret økologisk garn

Hvis man vil leve mere bæredygtigt, må man lægge mange af sine gamle vaner om.

Da jeg begyndte at strikke i bæredygtigt garn i stedet for almindeligt garn, måtte jeg også lægge mine gamle strikkevaner om.
I stort set al den tid jeg har strikket, har jeg taget udgangspunkt i en opskrift og valgt garn der passede til opskriften. Typisk baseret på hvad der var angivet på bandarolen.
Nu er jeg i stedet begyndt at tage udgangspunkt i garnet frem for opskriften, når jeg strikker - fordi jeg ikke vil gå på kompromis med bæredygtighed, miljø, dyrevelfærd eller menneskehensyn!
Det betyder, at jeg ”testkører” alt mit garn og arkiverer alle strikkeprøver i noget jeg kalder mit “strikkeleksikon”. Det er sådan et slags opslagsværk, hvor jeg kan slå strikkefastheder, teknikker, opslag, aflukninger, mm op i alle mulige fibertyper.
Jeg arbejder pt. på højtryk, for at strikke alle garner på webshoppen op i ensartede prøveformater, så du vil i den kommende tid kunne finde strikkeprøverne fra mit "leksikon" her på shoppen.
Strikkenoter til Økologisk garn, alba fra BC Garn, Semilla Melange og Bio Balance
Jeg bruger mit strikkeleksikon til at finde netop det garn, der matcher en opskrift jeg er forelsket i. MEN, jeg bruger det ikke mindst til at finde ud af, hvad garnet kan og hvornår jeg synes det præsenterer sig selv smukkest (i stedet for kun at stole på producentens angivelse). Jeg aflæser strikkefasthed og teknik på min strikkeprøve og går på jagt efter en opskrift, som passer til (eller jeg tilpasser en opskrift til det garn og den strikkefasthed jeg gerne vil strikke med, men det er en lidt større regneopgave!)
Det smarte ved strikkeprøverne og "leksikonet" er at:
1. Det bliver meget nemmere for mig, at finde dét garn som passer til det jeg gerne vil strikke.
2. Jeg finder ud af hvordan garnet arter sig, når det bliver strikket op: hvilke teknikker fungerer i garnet? Vil det fx kunne bære at blive strikket i dobbelt tråd? Vil det fungere med italiensk aflukning, i hulmønster, etc.
3. Jeg finder ud af, hvordan producentens angivelse af anbefalet strikkefasthed passer med min egen opfattelse, af hvad der er smukt. Det er ikke sikkert jeg synes garnet præsenterer sig selv bedst muligt med den strikkefasthed producenten anbefaler. Det er min erfaring at anbefalede strikkefastheder på banderolerne typisk er til den lidt tætte side.
Billederne herunder illustrerer et eksempel på punkt 3. Jeg har Strikket Merino D'Arles op (du finder det via linket her).
Producenten Rosy Green Wool anbefaler 28m/10cm. Garnet kan sagtens strikkes op i den fasthed, men det har faktisk en meget stor spændvidde og kan sagtens bære helt ned til 21-22m/10cm, fordi Merino D'Arles er løst spundet, så en større pind giver garnet plads til at folde sig ud og ånde.
Merino D'Arles Rosy Green WoolMerino D'Arles Rosy Green WoolMerino D'Arles Rosy Green Wool
 
28 eller 21 m/10cm er en stor forskel! Derfor er det så vigtigt at man kender sit garn og ikke mindst laver sin strikkeprøve, for at bedømme hvad man selv synes fungerer.

Del



← Ældre indlæg Nyere indlæg →


  • Hej Marianne
    Jeg er glad for at høre du kan bruge forslagene til alternative garner :)
    Hvis der er en opskrift du mangler i oversigten, kan du altid kontakte os via “Om” – > “Kontakt”.
    Kh Kirstine

    Grønne Garner den
  • Hvor er jeg glad for at have fundet din shop.
    Jeg bruger rigtig meget tid på at strikke og leve bæredygtigt og pludselig er jeg blevet skeptisk omkring forbruget af det populære silk mohair.
    Efter at have læst om produktionen på din hjemmeside er jeg blevet overbevist om, at det ikke er noget, jeg vil investere mere i. Derfor er det virkelig dejligt, at du har angivet alternative garner til så mange opskrifter.
    Tusind tak for det. 👍👍👍

    Marianne Rasmussen den

Efterlad en kommentar

Bemærk, at kommentarer først offentliggøres når de er godkendt af moderator